
Fejlkøb er en lille genbrugsbutik i huset med nyt eller meget lidt brugt tøj. Tøjet afleveres i kommission og giver huset 20% af salget. Tøjet kan kunden få retur eller det sendes videre til humanitære organisationer.
Fejlkøb holder åbent hver tirsdag aften fra 18-19.30 samt ved de fleste koncerter.
NB. Tirsdag d. 10.jan. har Fejlkøbsbutikken lukket. Til gengæld er den åbent under begge koncerter d.11. og 12.jan.
Fejlkøb betjenes af frivillige.
Kunne du have lyst til at blive frivillig i Fejlkøb se mere her.
Tøjet skal afleveres i kasse/pose, -være rent og pænt -ikke forvasket. Altså ikke for brugt.
Husk af få en seddel med seneste afhentnings-dato.
Tøj der indleveres udenfor Fejlkøbs åbningstid skal være mærket.
MÆRKNING
Hvert stykke tøj skal mærkes med pris. Desuden vedlægges en seddel med navn, adresse og tlf.nr.
PRISEN
Når du fastsætter prisen på dit tøj, skal du vurdere om det er realistisk at andre vil købe til den pris. Har du måske givet 600 kr. for en spændende bluse, som du har haft på 1 gang, er det ikke sikkert at den kan sælges for 4-500 kr., men skal måske helt ned i 50-150 kr. Det handler om udbud og efterspørgsel.
Det er et stort arbejde at ind– og udføre tøjet i systemet, derfor også disse retningslinjer :
Tøjet skal være af en hvis standard. Det skal ikke blot være bunken der blev tilbage efter oprydning i klædeskabet.
Tøj prissat til 5 og 10 kr. –modtager vi ikke.
VEJLEDNING
Personalet kan evt. vejlede i ansættelse af priser, hvis tøjet indleveres tirsdag aften i åbningstiden.
Personalet har lov til at sige nej til tøj, der er snavset, krøllet eller i for dårlig stand, -og på den måde bibeholde den høje standard i Fejlkøb. Frasorteret tøj bliver opbevaret til næste afhentning af tøj.
AFREGNING
I ”Fejlkøbs” åbningstid, kan det oplyses om du har solgt noget tøj, -og skal ha' penge udbetalt. –Altså ikke udenfor butikkens åbningstid.
Der kvitteres med dato og underskrift for udbetalte penge.
Der fratrækkes 20% inden udbetalingen, der rundes op/ned til nærmeste beløb i hele kroner.
Overskuddet går til ”Fejlkøb” -til udgifter, -nyanskaffelser, -en kande kaffe til personalet m.m.
Evt. tilgodehavende skal afhentes senest 1 år efter indlevering af tøjet, herefter tilfalder indestående Medborgerhuset!
ANSVAR
Tøj afleveres på eget ansvar.
Hverken Medborgerhuset eller de frivillige i Fejlkøb hæfter for evt. fejl eller bortkommet tøj.
Tøjet bliver opbevaret i et aflåst rum, men trods det omfattende mærkningssystem, kan en enkelt del forsvinde blandt de tusinder af numre der passerer ind og ud af Fejlkøb i løbet af et år.
AFHENTNING
Tøjet må max hænge i indleveringsmåneden + 3 mdr.
-herefter skal det afhentes inden 14 dage, hvorefter tøjet ellers vil blive givet til velgørende formål.

Medborgerhuset Toftebjerg
Røllikevej 3
8653 Them
Tlf. 89 70 28 70
www.medborgerhusettoftebjerg.dk
medborgerhus@mail.dk
Åbningstider
man. kl. 9.30-17
tirs., ons. og tors. kl. 9.30-21
(ved møder og andre arrangementer dog til kl. 22)
fre. kl. 10-16
(For ændrede åbningstider se her)